Ophavsretten er til for at beskytte det, som andre skaber/laver. Man bruger i loven samlebetegnelsen at noget er et værk. Et værk er f.eks.:
- En fagbog
- En skønlitterær bog
- En film
- Et billede
Det kan også være andre ting, men hovedreglen er, at man ikke bare kan bruge noget andre har lavet, uden at spørge om lov.
Den, der skaber et værk, har ophavsretten til materialet. Det betyder, at det er fotografen, instruktøren, forfatteren, osv., der har ret til at tjene penge på brug af materialet.
Ophavsmanden har også nogle ideelle rettigheder. Det betyder blandt andet, at ophavsmanden har ret til at få sit navn nævnt i forbindelse med andres brug af værket og også har ret til at modsætte sig en brug/ændring af værket.
Det kræver ophavsmandens samtykke, hvis du vil bruge et værk, du ikke selv har lavet. Det gælder for eksempel, når du vil kopiere, scanne, dele, sende, ændre eller gengive et værk.
Hvorfor er ophavsretten vigtig?
Hvis der ikke var en særlig beskyttelse af ophavsmandens værker, ville ophavsmanden miste sin mulighed for at gøre skabelser af værker til en levevej og dermed til at tjene penge på værket, og til at bestemme, hvordan værket skal udnyttes.
Hvad må du så?
For at gøre det nemmere at bruge andres værker har VIA indgået aftaler med forskellige organisationer. Det betyder, at du ikke, hver gang du vil benytte et værk, selv skal kontakte ophavsmanden og spørge om lov.
VIA har bl.a. indgået aftaler med KODA (vedr. musik), Gramex (vedr. udøvende kunstnere og pladeselskaber) og Copydan (vedr. fx tekster, billeder og AVU-medier). Du kan her på siden om ophavsret læse mere om, hvad du må uden at komme i konflikt med reglerne om ophavsret.
HUSK ALTID, at
• Kreditere ophavsmand
• Overholde begrænsningsregler
• Aldrig at dele materiale på sociale medier
Så er du godt på vej.
På de målrettede sider kan du læse mere om, hvordan du som studerende, ansat eller forsker skal forholde dig til ophavsret i forbindelse med dit studie, arbejde eller forskning.