Der kan være flere overvejelser inden valg af publiceringskanal. Hvem er målgruppen? Skal tidsskriftet være peer reviewed? Skal tidsskriftet være frit tilgængeligt, dvs. Open Access kanal?
Hvis du ønsker at tjekke om et tidsskrift er på professionshøjskolernes liste over fagligt anerkendt tidsskrifter, kan du se listen her
Hvis du ønsker at tjekke om et tidsskrift/forlag er anerkendt peer reviewed kan du tjekke det norske
Registeret indeholder lister over videnskabelige tidsskrifter, serier og udgivere/forlag på niveau 1 og niveau 2 og svarer til den nu nedlagte danske BFI. Det norske kanalregister overtager BFI'ens rolle i Professionshøjskolernes Videnregnskab for de næste to år.
De danske BFI lister bliver ikke ajourførte. De seneste lister kan ses her:
Endelig kan du tjekke Ulrichs Web, som indeholder detaljeret information om både videnskabelige og populærvidenskabelige tidsskrifter.
Peer reviewed open access tidsskrifter
Hvis du ønsker at give alle potentielle interessenter mulighed for at læse din artikel, kan du vælge at tjekke DOAJ, som er en uafhængig platform for peer reviewed Open Access tidsskrifter eller du kan tjekke Sherpa/Romeo som registrerer udgiveres Open Access-, selvarkiverings- og copyright-politikker.
-
DOAJ
DOAJ er en platform for videnskabelige tidsskrifter inden for alle fagområder. Tidsskrifterne ligger frit tilgængelige (Open Access). Alle tidsskrifter skal være peer-reviewed eller på anden måde kvalitetssikret, ligesom der kun optages tidsskrifter, hvor der ikke er en embargo periode, f.eks. tidsskrifter, hvor man ikke har adgang til indhold fra de nyeste nr./årg.
-
Open Policy Finder
Database, som registrerer udvalgte udgiveres copyrightaftaler (Copyright Transfer Agreements). Open Policy Finder (tidligere Sherpa) er et partnerskab af engelske forskningsbaserede universiteter og organisationer, som arbejder med open access, selvarkivering og udgiveres copyrightpolitikker i Europa og resten af verden.
Tidsskrifter med høj impact
Du kan vælge at gå efter tidsskrifter med høj impact målt på antallet af modtagne citationer. Her kan du finde de tidsskrifter, som er højt ranket internationalt.
-
Journal Citation Reports
Journal Citation Reports giver mulighed for at finde tidsskrifter med stor impact målt ud fra modtagne citationer. Det er således muligt at sammenligne over 26.600 tidsskrifter ud fra forskellige metrics, bl.a. det kendte Journal Impact Factor (JIF), både et 2-årigt og 5-årigt JIF, men også andre metrics, f.eks. Journal Citation Indicator (JCI).
JCI kan bruges til at evaluere tidsskrifter inden for et specifikt emneområde. JCI måler således på den forventede citation for et dokument af samme alder (year), type og emnekategori, hvor værdien 1 er normalen og værdi over 1 betyder at dokumentet har modtaget flere citationer end forventet.
Databasen dækker tidsskrifter inden for Science, Social Sciences og Art & Humanities, dog er det ikke muligt at få Journal Impact Factor opgivet for tidsskrifter inden for Art & Humanities. Man kan søge på titel, issn, emnekategori og keyword. Derudover kan man browse efter tidsskrifter og dernæst at bruge forskellige filtre, såsom emnekategori, udgiver, land/region, open access. Man kan også browse efter emnekategori, forlag og lande.
Adgang til Journal Citation Reports (Adgang udenfor VIA: Vælg VIA University College som din institution. Brug dit login til MitVIA. Husk at angive hele mailadressen.)
Vejledning
Kontakt: Gudrun Hansen, guha@via.dk -
SCImago Journal & Country Rank
Portal, som bygger på data fra Scopus (database produceret af Elsevier). SCImago Journal & Country Rank (SJR) indicator beregner et tidskrifts videnskabelig prestige. SJR er baseret på algoritmen i Google PageRank™ og udtrykker det gennemsnitlige antal vægtede citationer modtaget i det pågældende år af artikler i det specifikke tidsskrift i de 3 foregående år. SCImago indeholder ligeledes andre beregningsmetoder til at vise et tidsskrifts gennemslagskraft.
Portalen har en bedre dækningsgrad af humanistiske og samfundsvidenskabelige tidsskrifter end Journal Citation Report (database produceret af Thomson Reuters).
Publiceringsgebyr (APC)
APC er en forkortelse for Article Processing Charge. Det er et gebyr man, som forfatter, kan blive påkrævet at betale til et forlag for at få sin artikel publiceret i visse open access tidsskrifter.
-
Læs mere om Publiceringsgebyr (APC)
I stedet for at læseren betaler et abonnement for at læse en artikel, betaler forfatteren et publikationsgebyr for at alle kan læse artiklen. Udgiften flytter fra pay-to-read til pay-to-publish.
Læseren har stor fordel af, at artikler ligger åbent og er gratis tilgængelige. Men som forsker, der har krav eller ønske om at publicere open access, betyder det, at man skal afsætte penge til publicering.
APC er gennemsnitlig 12.000 kr. for en artikel i et internationalt tidsskrift.De forskellige publiceringsmodeller kan være nyttige at kende, hvis du overvejer at publicere din næste artikel open access, så du kan vælge et tidsskrift, der passer bedst til dit behov.
- Golden Open Access: Tidsskrifter, der kræver at forskere betaler APC for at få artiklen udgivet. Alle artikler i tidsskriftet er åbne for læseren.
- Traditionelle abonnementstidsskrifter: Forskere publicerer gratis, men det kræver abonnement at læse artiklerne. En del af denne type tidsskrifter giver mulighed for at publicere det accepterede manuskript som Open Access, eksempelvis i UC Viden. Denne model hedder Green Open Access og er gratis for forskeren og for læseren. Green Open Acces er det oftest benyttede OA-model i Danmark.
- Hybrid Open Access, som er tidsskrifter, der kombinerer de to ovenstående modeller: Det er traditionelle abonnementstidsskrifter, hvor artikler betalt med APC er åbne for læseren, mens de øvrige artikler kræver abonnement for at læse. I 2021 og 2022 har Det Kgl. Bibliotek forhandlet licensaftaler med flere udgivere af akademiske tidsskrifter. Aftalerne, der foreløbigt er indgået med Elsevier, Wiley og Springer, gør det muligt for korresponderende forfattere at publicere Open Access i udvalgte, hybride tidsskrifter uden at betale APC. I tidsskrifter uden for de nye nationale aftaler er Hybrid Open Access problematisk, da mange institutioner betaler abonnement på tidsskriftet i forvejen. Når samme institutions forskere betaler APC for en artikel, får forlaget en dobbelt betaling. Det har fået betegnelsen double dipping. Altså forlaget har snablen nede i institutionens pengekasse to gange!
- Diamond Open Access: Tidsskrifter, hvor der hverken er krav om betaling for at kunne læse eller publicere. Tidsskrifterne er non-commercial, ofte udgivet af akademiske institutioner.
Bogligt materiale
Hvis du vælger at publicere i bogform er det vigtigt at værket får tildelt et ISBN nr. VIA Bibliotek står for at administrere tildelingen af ISBN-numre til trykte og elektroniske publikationer. Læs her (kræver VIA login), hvordan tildelingen foregår.