Referencehåndtering
Her er hjælp til at håndtere dine kilder professionelt.
Referencestandarder
Her er vejledning i at referere korrekt efter de formelle standarder.
-
Guide til APA – citér korrekt og undgå plagiat
Det er vigtigt, at du henviser entydig og ensartet til dine kilder, når du skriver opgave. VIA Biblioteks guide er en indføring i, hvordan du gør dette. Denne guide anvender APA, 7. udgave.
Guiden er tilpasset danske forhold med hensyn til registrering af lovstof; forkortelser; datoangivelser og forfattere med mellemnavne. De konkrete eksempler på korrekt citering er hentet fra de pædagogiske og socialfaglige uddannelser.
Adgang til APA Guide med VIA-login
Kontakt: Lene Nørskov Lange, lnla@via.dk
-
Harvard - Anglia Ruskin University
Der findes over 100 forskellige versioner af Harvard. Her henviser vi til Anglia Ruskin University versionen af Harvard som bl.a. anvendes i VIA Erhverv. En udførlig guide med eksempler på forskellige materialetyper. Det er både muligt at se guiden på hjemmeside og få guiden i pdf/printvenlig version.
-
Harvard - dansk guide
Danske eksempler på forskellige kildetyper baseret på Anglia Ruskin University's guide, men med lokale tilretninger fra UC Lillebælt.
Desuden findes eksempler på relevante data i Zotero med henblik på korrekt reference og litteraturliste i dokumenter.
-
Vancouver - Citing Medicine 2. ed.
National Library of Medicine i USA står bag denne guide til udformning af bibliografiske referencer efter standarden Vancouver. En bogudgivelse ligger bag og bogen er sidst opdateret i 2015, websiden opdateres dog løbende.
Siden er bygget op som kapitler, man kan browse efter kildetyper i. Det er også muligt at søge på tværs øverst på siden. Ressourcen er frit tilgængelig gennem The NCBI Bookshelf.
Fri adgang til Citing Medicine, 2. ed.
-
Vancouver - Monash Guides
Monash University Library har udarbejdet en række gode og overskuelige guides til de forskellige standarder, du kan anvende, når du refererer til dine kilder. Blandt andet finder du en guide til Vancouver. Sproget er engelsk.
Referenceværktøjer
Her er værktøjer, som kan hjælpe dig med at lave korrekte referencer og litteraturlister.
-
Mendeley
Mendeley gør det nemt for dig at indsamle og gemme dine referencer med få klik.
Alt hvad du skal gøre, er at oprette dig som bruger på mendeley.com og derefter installere nogle få plugins på din Mac/PC. Så er du klar til at bruge Mendeley, som er et nemt og hurtigt referencehåndteringsprogram. VIA har købt en institutionslicens til Mendeley.
Mendeley har lavet en ny reference manager, og en dertilhørende plugin til Word Mendeley. Mendeley Desktop kan fra 1.9.2022 ikke længere downloades, men kan stadig benyttes, hvis den allerede er installeret. Man kan godt både have Mendeley Reference Manager og Mendeley Desktop installeret. På sigt vil Mendeley Reference Manager erstatte Mendeley Desktop. Eksisterede brugere af Mendeley Desktop vil få nærmere information når det sker.
Mendeley er på engelsk og er udviklet af Mendeley Ltd og Elesevier.
Adgang til Mendeley
Din konto bliver automatisk opgraderet til Mendeley Institutional edition når du logger på mendeley.com på en VIA adresse.Vejledninger Mendeley Desktop
Hent vejledning (pdf)Vejledninger Mendeley Reference Manager
Mendeleys egne vejledninger på engelskKontakt: Sine Kusk Clausen, skc@via.dk
-
Word referencehåndtering
I Word findes der en meget enkel funktion til at styre dine referencer. Under fanebladet referencer kan du tilføje dine kilder og derefter nemt indsætte kildehenvisninger og generere en litteraturliste i dine Word-dokumenter. Referencehåndteringsfunktionen i Word er udviklet af Microsoft og kan anvendes både til PC og MAC.
PC: Vejledning i brug af referencehåndtering i Word
MAC: Vejledning i brug af referencehåndtering i WordWords referencefunktion virker ikke i Google Docs, men derimod i OneDrive.
Se her, hvordan du kommer i gang med OneDrive: OneDrive
Se her, hvordan I samarbejder i OneDrive: Samarbejd i OneDriveKontakt: Lene Nørskov Lange, lnla@via.dk
-
Zotero
Zotero er et gratis referencehåndteringsprogram, der gør det nemt for dig at indsamle data til referencer og efterbehandle dem i forhold til kildetype og den ønskede referencestandard. Når referencerne er kvalitetssikret, kan du ved hjælp af programmet let henvise til dine kilder i dit tekstbehandlingsprogram og generere en dynamisk litteraturliste. Referencerne kan nu bruges igen og igen i forskellige sammenhænge og dokumenter.
Samarbejder du med andre om en opgave eller et projekt, kan I dele referencer i en fælles gruppe i Zotero.
For kunne bruge programmet skal du downloade programmet, inkl. Plugin til Word samt en udvidelse til din browser, der kan importere data. Du skal desuden oprette dig som bruger for at kunne lave back up af din referencesamling samt deltage i grupper.
Udviklingen af Zotero varetages af The Roy Rosenweig Center for History and New Media.
Adgang
Fri adgang til ZoteroVejledning
VIA Biblioteks vejledning til ZoteroOnline kursus i Zotero (60 min.)
adgang KUN for VIA studerende og ansatte eller adgang for eksterne brugereMere vejledning:
Installation
Vejledning til installation af Zotero
Installér Zotero (PC) (1:52 min.)
Installér Zotero (MAC) (2:49 min.)
Synkronisér og opret samling (1:28 min)Hent referencer
Importer referencer (bøger og kapitler i bøger) (3:31 min.)
Internationale artikler (2:01 min.)
Ebsco databaser (1:20 min.)
PubMed (1:14 min.)
Import af websider og PDF-filer (5:47 min.)
Lovstof efter APA-standarden (Kommunekoncept og Retsinformation)Zotero og tekstbehandling
Indsæt kilder i Word (4:05 min.)Grupper
Del referencer (2:40 min.)
Kontakt: Lærke Bjerg Gade, lbga@via.dk