Litteratursøgning kan foregå ved hjælp af forskellige metoder (såsom emnesøgning, kædesøgning, citationssøgning) og vil normalvis bestå af en proces over flere trin.

Indledningsvis bør man lave nogle brede søgninger, med henblik på at identificere tekster, der kan udgøre belæg og argumenter for emnets relevans i faget og virksomhedsfeltet.

Arbejdet med den indledende søgning kan give dig nye perspektiver på dit emne og måske en helt ny idé, brug hertil nogle af de nedenstående muligheder.

Når du har sat dig mere ind i emnet, kan du lave en problemformulering og påbegynde en mere systematisk litteratursøgning. Det systematiske består i at planlægge søgningen og udarbejde dokumentation af samme.

Ressourcer til den indledende søgning

  • Sundhedsstatistik

    Denne statistikguide giver eksempler på, hvor du kan henvise til eksakte tal. Det er udvalgte hjemmesider og netpublikationer samt et par eksempler fra artikelbaser, som VIA Bibliotek har købt adgang til.

    Vejledninger

    Dansk sundhedsstatistik – eksempler fra danske hjemmesider og netpublikationer

    International og nordisk sundhedsstatistik - eksempler fra internationale hjemmesider, netpublikationer og artikeldatabaser.

    Tre kilder, hvis du vil vide mere om statistik:  

    Lind Rasmussen, J., & Kjøller Pedersen, M. (Red.). (2020). Folkesundhedsvidenskab og epidemiologi (2. udgave). Gad.
    Therkildsen, T. (2014). Håndbog i officiel statistik. Samfundslitteratur.
    Vilstrup, D. L., & Bennich, B. B. (2014). Basal epidemiologi og statistik (A. S. Steens, Red.). Munksgaard.
     
    Kontakt: Charlotte Qvist, char@via.dk og Birgit Truelsen Larsen, bitl@via.dk 

  • Google Scholar

    Google Scholar gør det nemt at søge bredt efter videnskabelig litteratur. Fra ét sted kan du søge blandt mange fagområder og kilder: afhandlinger, specialer, bøger, uddrag og artikler anmeldt af fagfolk fra akademiske forlag, faglige sammenslutninger, dokumentdatabaser, universiteter og andre videnskabelige organisationer.

    Ved at bruge Google Scholar i stedet for Google får du et langt bedre søgeresultat, når du søger efter videnskabelig litteratur.

    Du kan aktivere link til fuldtekstudgaver under indstillinger, som VIA giver dig adgang til. 

    Vælg:

    • Indstillinger
    • Bibliotekslinks
    • Skriv VIA Bibliotek i søgefeltet og søg
    • Vælg til: VIA Bibliotek – View it @VIA Bibliotek

    Adgang til Google Scholar.dk

    Vejledning

    Videotutorials
    Use Google Scholar for academic research: Google Scholar search tips & tricks

    Kontakt: Ulla Buch Nilson, ulb@via.dk

Denne guide opdeler den systematiske søgeproces i fem trin:

  • HVAD: Definér dit emne

    Det er afgørende for udbyttet af din litteratursøgning, at du har et fokuseret emne, det vil sige et præcist informationsspørgsmål eller problemstilling. Brug af PICO/PICo modellen, kan være en hjælp til at fokusere dit spørgsmål og dine inklusionskriterier (PICo elementer).

    Til kvantitative spørgsmål kan du f.eks. anvende PICO, der står for Population, Interventions, Comparisons, Outcomes.

    Eksempel:

    Mindskes morbiditeten ved influenzavaccination af personer over 75 år?

    P: Personer over 75 år
    I: Influenzavaccination
    C: Ingen Influenzavaccination
    O: Reduceret morbiditet

    (Willman et al., 2016)


    Til kvalitative spørgsmål kan du anvende PICo (Population, Phenomena of Interest and Context) eller SPIDER (Sample, Phenonemon of Interest, Design, Evaluation, Research)

    Eksempel på sammenhængen mellem din problemformulering og PICo (Møller, 2019):

    Problemformulering
    ”Hvordan oplever psykiatriske patienter en tvangsforanstaltning, når de er indlagt på et psykiatrisk afsnit?”

    P: Population
    Psykiatriske patienter

    I: Phenonomena of Interest
    Oplevelse af tvang herunder tvangsindlæggelse eller tvangsfiksering (mekanisk tvang), eller tvangsbehandling (kemisk tvang/tvangsmedicinering) 

    Co: Context
    Indlæggelse på et psykiatrisk afsnit

     

    Foruden eksempelvis aldersgruppe og køn, kan du også definere inklusionskriterier som f.eks. publiceringsår og sprog.
    Din PICo kan anvendes til såvel søgningen som til den endelige udvælgelse af relevante artikler.

     

    Referencer

    Møller, A. F. (2019). Systematisk litteraturstudie, SLS -metodeanvisning til brug på professionsbachelorstudier. Sundhedsprofessionelle Studier3(4), 1–21. Link til artiklen

    Willman, A., Bahtsevani, C., Nielsson, R., & Sandström. (2016). Evidensbaserad omvårdnad: En bro mellan forskning och klinisk verksamhet. Studentlitteratur.

  • HVOR: Vælg databaser

    Du skal vælge de databaser, du vurderer kan rumme svar på dit spørgsmål. Stilles der krav om, at du anvender international forskning, vil det være afgørende for, hvilke videnskabelige databaser du vælger at søge i.

    Databaserne indeholder forskellige materialetyper, og kan dække et eller flere fagområder. De kan være fagspecifikke og/eller samle regionalt, nationalt, nordisk eller internationalt materiale. 

    Således findes der de nationale databaser, som bibliotek.dk og Forskningsportal.dk.

    Der er databaser som kan være relevante i forhold til afdækning af sygeplejefaglige problemstillinger.

    Vi vil fremhæve CINAHL som henvender sig til sundhedsprofessionelle.
    Dertil anbefales den store biomedicinske database MEDLINE/PubMed og APA PsycInfo som dækker litteratur med en psykologisk synsvinkel på emnerne medicin, psykiatri, sygepleje, sociologi...

    Foruden søgning i databaser, kan det være nødvendigt at søge ”grå litteratur”.

    Grå litteratur publiceres ikke via forlag eller tidsskrifter, og findes derfor ikke via de bibliografiske databaser (Larsen & Carlsen, 2021). Grå litteratur kan være rapporter fra faglige organisationer, ministerier, styrelser eller konsulenthuse. Grå litteratur kan findes på søgemaskiner som f.eks. Google/Google Scholar.


    Reference
    Larsen, S. M., & Carlsen, A.-M. F. (2021). Systematisk litteratursøgning af videnskabelige artikler. I H. Peoples & H. K. Kristensen (Red.), Evidensbaseret praksis: Forskning, brugerperspektiv, praksisviden (s. 87–103). Munksgaard

  • HVILKE: Vælg søgeord

    Sæt god tid af til at udvælge gode søgeord. Det er givet godt ud, fordi du får afdækket og præciseret din problemstilling, og du får derfor lettere ved at finde relevant litteratur.
    Din problemformulering skal med andre ord oversættes til søgeord.

    Der kan være forskel på de ord, som du selv foreslår, og de ord en lærebog eller en artikel anvender. Litteraturen kan anvende forskellige ord for samme tematik. Det er vigtigt, at du undersøger om der findes forskellige ord for et emne, fordi du vil få forskellige resultater ved at bruge forskellige søgeord.

    Du kan få inspiration fra:

    • Ordbøger Se hvordan i denne video
    • VIAs ordliste over udvalgte danske sygeplejefaglige begreber oversat til engelske fagtermer 
    • Kontrollerede Emneord: De fleste videnskabelige databaser har egne lister med kontrollerede emneord, hvor du har mulighed for afdække begrebs definition, stavemåde og synonymer. Se brug af tesaurus i denne video. Kontrollerede emneord knyttes til artiklen som et tag, der øger muligheden for at finde artiklen når du søger på begrebet. Herunder ses eksempel på Major Subject og Minor Subjects (kontrollerede emneord) der kort beskriver artiklens emnefokus:
    Skærmdump af en artikel

    Fritekstord

    Fritekstord er f.eks. dine egne ord eller forfattertildelte keywords, som du kan anvende som søgeord.
     

    Fritekstsøgning
    Du kan søge i flere/alle postens felter samtidigt (abstract, titel, subjects, source…). Det vil give et større antal søgeresultater ned f.eks. søgning alene i subject eller titel felterne.
     

    Søgeord

    Notér løbende relevante søgeord/synonymer i dit søgeskema (f.eks. opdelt efter PICo modellen), skabelonen udgør planen for din bloksøgning.

    Eksempel på sammenhængen mellem PICo og søgeord:

    Psykiatriske patienter: "Psyciatric patients" OR "Mental disorders"

    Oplevelse: "Patient experience*" OR "patient perspective*" OR "patient attitudes"

    Tvang: Coercion* OR "Physical restraint" OR "Chemical Restraint"

    Indlæggelse på psykiatrisk afsnit: "Psychiatric Ward" OR "Psychiatric hospitals"


    Søgeord med understregning er kontrollerede emneord/subject headings i Cinahl


    Kontakt din bibliotekar for hjælp til at udvælge gode søgeord.

  • HVORDAN: Udfør søgning

    Boolske operatorer
    Ved søgning i databaser anvendes ”boolske operatorer” (AND, OR, NOT) til at kombinere søgeord, med det formål at henholdsvis udvide eller indsnævre søgningen.
    Se video der forklarer hvad boolske operatorer er, der demonstrer hvordan de kan anvendes i Bibliotek.dk og Forskningsportal.dk.

    Bloksøgning
    Synonymer fra samme blok (PICo element) kombineres med ELLER for at finde resultater hvor det ene ELLER det andet ord er anvendt. Søg én blok ad gangen.
    Herefter samles bloksøgningerne i én søgning med den boolske operator AND, som således finder artikler som har minimum ét ord fra hver blok (PICo element):

    Eksempel på sammenhængen mellem søgeord og boolske operatorer (Møller, 2019):

    "Psyciatric patients" OR "Mental disorders"

    AND

    "Patient experience*" OR "patient perspective*" OR "patient attitudes"

    AND

    Coercion* OR "Physical restraint" OR "Chemical Restraint"

    AND

    "Psychiatric Ward" OR "Psychiatric hospitals"

     

    Du kan anvende flere (måske alle) elementer/blokke fra dit spørgsmål i din søgning, afhængig af databasernes størrelse og emnedækning. Hvis du søger på alle delelementer uden at finde materialer – må du søge på færre blokke - f.eks. vælge de to vigtigste blokke.

    Søgningen bør forberedes og justeres undervejs i takt med din øgede viden om emnet.

    Kædesøgning og citationssøgning:
    Du kan bruge de bøger/artikler, som du allerede kender til at finde andre bøger/artikler om emnet og gennemgå referencelisterne i disse. Måske finder du ad den vej andre gode kilder til dækning af dit emne. Med denne metode finder du materialer, som er ældre end kilden du tager udgangspunkt i.

    Du kan også undersøge, om der er artikler, der citerer den kilde, som du tager udgangspunkt i. Søg artiklens titel frem på Google Scholar, Scopus eller Web of science og vælg ”Citeret af” for at se kilder som henviser til det materiale du tager udgangspunkt i (citationssøgning).

    På denne måde kan du lave litteratursøgning ud fra centrale bøger/artikler - både tilbage i tid (kædesøgning) og frem i tid (citationssøgning).


    Referencer
    Møller, A. F. (2019). Systematisk litteraturstudie, SLS -metodeanvisning til brug på professionsbachelorstudier. Sundhedsprofessionelle Studier3(4), 1–21. Link til artiklen.

  • HVORFOR: Dokumentation og screening

    Dokumentation

    I din opgave skal du argumentere for dine valg i søgeprocessen med: Hvad (emne), Hvor (databaser), Hvilke (søgeord), Hvordan (søgning) og Hvorfor (dokumentation og screening). I bilag bør du bør for hver database du har anvendt, angive: Databasens navn og udbyder, samt søgedato. F.eks. Cinahl Complete (EBSCO) 1/5 2023. Din søgestreng, f.eks: (psychiatr* OR mental disorders) AND video AND (surveillance OR monitoring).
    Eventuelle afgrænsninger, f.eks. Publikationsår 2013-2023 Antal fund, f.eks. 52. 

    Screening

    For at gå systematisk til værks ift. vurdering af dine søgeresultater, kan du sortere dem i flere faser (screening). Det sikrer transparens, at du kan præcisere, hvordan du har sorteret og udvalgt de fundne artikler til din opgave. Du kan ekskludere de artikler, som ikke er tilstrækkelig relevante i forhold til din problemformulering. Det kan være fordi artiklen ikke matcher din Population, dit Interessefænomen eller din ønskede Context tilstrækkeligt. I første fase ekskluderes studier på baggrund af titler og abstract, og i anden runde kigge på artiklernes fulde tekst (særligt metodeafsnit og konklusion).

    Screeningsprocessen kan dokumenteres i et flowdiagram: PRISMA 2020 Flow Diagram.

    Prisma flowchart