Vurderingsredskaber til kritisk læsning af videnskabelige artikler.

Det er ikke altid, du finder svaret i litteraturen. Det relevante er, at du forholder dig til det du finder.

Et studie er aldrig bedre end den måde, det er udført på. Så det handler om, at du bruger din kritiske sans og stiller spørgsmål til den viden, som du finder; for eksempel hvem står bag undersøgelsen? Har forfatteren en særlig interesse i at argumentere for en bestemt holdning eller måde at løse et problem på?

Der er meget, som du skal forholde dig til, når du skal vurdere kvaliteten af en videnskabelig artikel, og den forskning som ligger til grund for artiklen. Jo mere du ved om et givet forskningsfelt og jo mere erfaring du har med vurdering af videnskabelige studier, des nemmere er det at gennemskue og vurdere metoder og resultater.

Er du nybegynder inden for vurdering af videnskabelige artikler, kan du få en hjælpende hånd til at komme hele vejen rundt om den kritiske vurdering af artikler ved at benytte tjeklister. Tjeklister til vurdering af videnskabelige artikler findes i et utal af udgaver – ofte opdeles de i tjeklister til vurdering af henholdsvis kvalitative og kvantitative artikler.

Link til tjeklister