Din søgning kan vurderes på:
- Har du et tilstrækkeligt fokuseret og struktureret informationsspørgsmål (en klar definition af hvad du ønsker at finde)?
- Har du anvendt et passende antal kilder/databaser til din litteratursøgning? Har du søgt dansk, skandinavisk eller internationalt, monofagligt eller tværfagligt?
- Har du fået oversat din problemformulering til passende søgeord? Har du orienteret dig i tesauri, og gør du brug af databasens tesaurus/Subject Headings søgning? Er du opmærksom på relevante synonymer i din søgning?
- Har du anvendt passende søgemetoder (struktureret emnesøgning, kædesøgning, citationssøgning)? Anvender du de boolske operatorer optimalt ifm. din søgning, og har du anvendt filtre/limits til at afgrænse dit søgeresultat?
- Hvor stopper du din søgning? Hvor meget har du fundet, og hvor anvendeligt er det fundne? Har du forfinet din søgning i flere omgange?
Du kan anvende skabelonen herunder som hjælp til selv at vurdere din søgning.
Skemaet består af specifikke evalueringskriterier for søgeprocessens enkeltdele.
For hvert trin i søgeprocessen beskrives karakteristika ved henholdsvis den 'utilstrækkelige' udførelse, en udførelse som 'behøver mere arbejde' og den 'kompetente' udførelse.
Skemaet kan bruges af undervisere, vejledere såvel som studerende til vurdering af - og feedback på - beskrevne søgestrategier.
Utilstrækkelig |
Behøver mere arbejde Den jævne præstation med væsentlige mangler |
Kompetent Den fremragende præstation, med ingen eller få uvæsentlige mangler |
|
Spørgsmål som kan danne baggrund for søgningen. Du kan anvende PICO/PICo modeller ift. at definere dit spørgsmål. |
Det eller de formulerede spørgsmål er uegnede til at foretage en søgning - fx fordi der savnes relation mellem den sygeplejefaglige problemstilling og spørgsmålet, eller fordi spørgsmålet er for bredt eller for snævert. |
Det eller de formulerede spørgsmål er for svagt afgrænsede til, at der kan foretages en meningsfuld søgning. |
Det eller de formulerede spørgsmål er velafgrænsede og egnede til at danne udgangspunkt for søgningen. |
Valg af databaser | Valget af baser er utilstrækkeligt. Der er ikke søgt i centrale baser indenfor emnefeltet. |
Relevante baser er afsøgt, men mere relevante baser, som burde have været konsulteret jf. emnet og det aktuelle semester, er udeladt. |
De afsøgte baser er relevante og dækkende ift. emnet og modsvarer forventninger på det aktuelle semester. |
Anvendte søgeord | De anvendte søgeord forekommer ikke relevante ift. den sygeplejefaglige problemstilling og / eller spørgsmålet. |
Hvis der eksempelvis er søgt på relevante søgeord som fritekst, men det ikke fremgår, om der findes kontrollerede emneord på området. Det kunne blive bedre fx ved at præcisere søgeord med kontrollerede emneord (subject headings) og anvende synonymer i en bloksøgning. |
Relevante søgeord herunder kontrollerede emneord (subject headings) indgår i søgningen. Det fremgår hvornår disse anvendes til emnesøgning og til fritekstsøgning, og hvorfor. |
Søgningens udførelse | Boolske operatorer anvendes forkert – fx når synonymer kombineres med AND. Der afgrænses ikke relevant - fx fordi der ikke afgrænses tilstrækkeligt og søgningen afsluttes med for mange fund, eller fordi der afgrænses for meget, og søgningen afsluttes med for få eller ingen resultater. |
Booleske operatorer anvendes overvejende korrekt. Samme søgeord eller synonymer må ikke gå igen i flere blokke (på tværs af AND). Afgrænsning af søgningen virker ikke relevant ift. den sygeplejefaglige problemstilling og/eller spørgsmålet. |
Korrekt anvendelse af boolske operatorer i alle søgninger. Ved store søgesæt afgrænses ved tilføjelse af nyt søgeord - fx en ekstra blok. Relevant brug af filtre til afgrænsning - fx ift. sprog, aldersgruppe, køn, forskningsmetode. |
Vurdering af fund | Inklusionskriterier for den manuelle udvælgelse fremgår ikke - fx fordi inklusionskriterier fremstår tilfældige eller fordi det udvalgte ikke er relevant ift. besvarelse af spørgsmålet. | Inklusionskriterier fremstår i nogen grad tilfældig og ufaglig eller uden sammenhæng med den sygeplejefaglige problemstilling – fx når artikler er valgt fordi de er på dansk eller tilgængelige i full text. Det kunne blive bedre hvis argumenter for til og fravalg blev dokumenteret i et Flow diagram. |
Inklusionskriterier for den manuelle udvælgelse fremgår tydeligt, og er i overensstemmelse med den sygeplejefaglige problemstilling, og sikrer at relevante kilder udvælges. |
Skemaet er oprindeligt udarbejdet af Annette Fløe Møller, Sygeplejerskeuddannelsen og Maria Viftrup Schneider, VIA Bibliotek nov 2016
Denne version revideret af Charlotte Qvist og Maria Viftrup Schneider 22.2.2023