Her finder du videncentre, der beskæftiger sig med forhold i skolen.

  • Center for børn og natur

    Center for Børn og Natur sætter fokus på forskning og formidling af børns brug af naturen. Forskning viser, at aktiviteter i naturen har positiv betydning for børns fysiske og mentale sundhed, for indlæringsevne og for motorik.

    Center for Børn og Natur drives af Københavnsuniversitet, Syddansk Universitet, VIA University College, Aarhus Universitet og friluftsrådet. Centeret er støttet af Nordea Fonden.

    Adgang til Center for Børn og Natur

  • Center for grundskoleforskning

    Centret forsker om, med og for grundskolen, gennem et praksisrettet fokus på didaktik og skoleudvikling for at fremme det gode børne- og ungeliv i et bæredygtighedsperspektiv.

    Center for grundskoleforskning er et partnerskab mellem Syddansk Universitet, Professionshøjskolen Absalon, Professionshøjskolen UCN og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

    Adgang til Center for grundskoleforskning

  • Center for læseforskning

    Formålet med centeret er at bidrage til forskning i læring og læreprocesser med henblik på læsning. Centeret gennemfører både grundforskning og anvendt forskning i læsning og stavning og vanskeligheder med disse funktioner. Forskningen skal rette sig mod børn (fra indskolingen), unge (fra 6. klasse) og voksne,

    Centeret er oprettet på en særbevilling fra Forskningsministeriet fra maj 1998 og forankret ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet.

    Adgang til Center for læseforskning

  • Center for Ungdomsforskning (CeFU)

    I Center for Ungdomsforskning (CeFU) forskes der i unge, ungdom og ungdomsliv. CeFU arbejder tværfagligt, problemorienteret og praksisrelateret.

    Centeret udgiver bøger, rapporter, artikler og øvrige publikationer. Centeret beskæftiger sig primært indenfor emnerne: uddannelse, udsatte unge, motivation og trivsel mm. CeFU anlægger de unges perspektiver på det liv, de lever, og de livsvilkår, der præger ungdomslivet

    CeFU blev etableret i 2000 og drives af Foreningen Center for Ungdomsforskning.

    Fri adgang til Center for Ungdomsforskning

  • Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

    EVA lukkede den 30. juni 2026. Tidligere indhold kan tilgås på hjemmesiden til og med årsskiftet. Nogle indholdselementer kan desværre ikke længere tilgås - det gælder blandt andet videoer. 

    Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) udarbejder evalueringer, analyser og redskaber indenfor uddannelser og dagtilbud. De udfører undersøgelser og analyser med et klart undersøgelsesdesign, en grundig dataindsamling og analyse og en målrettet formidling.

    EVA har undersider om Dagtilbud for børn og Folkeskolen hvor du finder rapporter, evalueringer og analyse inden for områderne: Dagtilbud for børn, Grundskole, Ungdomsuddannelse, Videregående uddannelse samt Voksen- og efteruddannelse.

    EVA producerer både inspirationsmateriale men også forskning.
    EVA’s formål siden 1992 er at skabe viden, som undervisnings- og dagtilbudssektorens praktikere og beslutningstagere kan bruge til at styrke kvaliteten af deres faglige arbejde og udviklingen inden for deres felt.

    EVA er et uafhængigt center som er på finansloven

    Adgang til Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

  • Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF)

    NCFF har til formål at understøtte og styrke fremmedsprog på alle niveauer i uddannelsessystemet.

    NCFF er et af initiativerne i regeringens Strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet, som blev vedtaget i 2017 og er forankret i henholdsvis Københavns Universitet og Aarhus Universitet. 

    Adgang til Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF)

  • DPU (Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse)

    DPU udgør Danmarks største universitetsmiljø for grundforskning og anvendt forskning inden for pædagogik og uddannelse. Siden indeholder nyheder, artikler, rapporter, videoer og podcast med perspektiver på pædagogik og uddannelse.

    En god indgang til DPU’s viden kan du finde igennem deres temasider. 

    Adgang til DPU

  • Forsknings- og Implementeringscenter for Idræt, Bevægelse og Læring (FIIBL)

    FIIBL udvikler og formidler ny praksisnær viden om børn og unges idræt og bevægelse i relation til sundhed, trivsel og læring. De har to fokusområder nemlig praksis-implementeringsforskning i forhold til børn, unge og fysisk aktivitet og udvikling af videregående uddannelse på området.

    FIIBL er oprettet i fællesskab af UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Professionshøjskolen UC SYD og Syddansk Universitet.

    Adgang til FIIBL

  • Idrættens Analyseinstitut

    Instituttet har til opgave at skabe overblik over og indsigt i idræt nationalt og internationalt. Desuden skal instituttet analysere konsekvenser af og perspektiver ved politiske initiativer i forhold til idræt og stimulere offentlig debat om centrale spørgsmål i forhold til dansk og international idrætspolitik.

    Omdrejningspunktet for deres aktiviteter er udarbejdelse af undersøgelser og analyser.

    Idrættens Analyseinstitut (Idan) er en selvejende institution under Kulturministeriet

    Adgang til Idrættens Analyseinstitut

  • Nationalt center for forskning i udsathed blandt børn og unge (NUBU)

    NUBU er Professionshøjskolesektorens samlende forum for forskning i udsathed blandt børn og unge. De er optaget af stemmer fra børn og unge, det tværprofessionelle samarbejde og velfærdsprofessionelles indsatser mod udsathed.

    Adgang til NUBU

  • Nationalt Center for Skoleforskning (NCS)

    Nationalt Center for Skoleforskning (NCS) er oprettet i et samarbejde mellem DPU, Aarhus Universitet og VIA University College i 2016.

    Centerets mission er at levere forskning, der i et forpligtende samarbejde mellem forskningsinstitutioner og mellem forskere og praktikere. Målet er at bidrage til at styrke læreres, pædagogers, lederes, forvaltningers og politikeres professionsudøvelse og professionelle dømmekraft. Dette er forudsætningen for at styrke børns og elevers læring, udvikling og trivsel i dagtilbud og skoler.

    Der gives adgang til publikationer og projekter samt henvisninger til forskellige typer af aktiviteter.

    Adgang til Nationalt Center for Skoleforskning (NCS)

  • Nationalt center for Udvikling af Matematikundervisning (NCUM)

    Centerets mål er at formidle forskningsbaseret viden, der kan inspirere pædagoger og lærere til refleksion over og udvikling af praksis i dagtilbud og matematikundervisning i grundskole, erhvervsskole og de gymnasiale uddannelser.

    Der gives adgang til et bredt projektbibliotek bestående af ph.d.-projekter og temasider indenfor centerets virke.

    Temaer dækker over: Dagtilbud, Grundskole, På tværs af uddannelsestrin, Erhvervsskole og Gymnasie.

    Særligt anvendelig for lærerstuderende er undersiden Lektionsstudier hvor et team af lærere i fællesskab om at planlægge, observere og reflektere over en udvalgt lektion. Få svar på, hvad lektionsstudier er, hvor det kommer fra og eksempler på, hvordan samarbejdet kan foregå.

    NCUM blev etableret i 2020 af et konsortium bestående af VIA University College, Aarhus Universitet, Københavns Professionshøjskole, Københavns Universitet og Aalborg Universitet.

    Adgang til Nationalt Center for Udvikling af Matematikundervisning (NCUM)

  • Nationalt videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling (HistorieLab)

    På siden finder du centerets publikationer, kildebank og eksempler på undervisningsforløb m.m.

    HistorieLab er et nationalt videncenter placeret i forskningsafdelingen Anvendt Forskning i Pædagogik og Samfund.
    Igennem forskning og udviklingsprojekter arbejder man i centret med at udvikle og nytænke, hvordan man underviser i og formidler historie og kulturarvsformidling, særligt målrettet grundskoleniveauet. Centeret blev oprettet i 2011 og er siden 2019 drevet i et samarbejde mellem UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole og Vejle Kommune.

    Siden har et udbygget rum til undervisningsbrug med inspirationsmaterialer vedr.: Spil, Undervisningsmaterialer, Quizzer og opgaver, Film og medier, MOOCs, Kildebank og en Temaside >>

    Siden giver desuden adgang til Historiedidaktisk Tidsskrift - Radar

    Adgang til Nationalt videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling (HistorieLab)

  • Nationalt Videncenter for læremidler

    Videncentret arbejder bl.a. for at sikre kvalitet i læremidler og at kvalificere uddannelse i og formidlingen af læremidler.
    På centerets hjemmeside finder du materiale om Læremidler, viden og værktøjer, projekter, konferencematerialer og videnskabsteori. Herudover gives der adgang til tidsskriftet LEARNING TECH.

    Læremiddel.dk er et partnerskab mellem fire professionshøjskoler: UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Professionshøjskolen Absalon, UC SYD og Professionshøjskolen UCN.

    Adgang til Nationalt videncenter for læremidler

  • Nationalt Videncenter for Læsning

    Centret skal samle, skabe og sprede viden om literacydidaktik til dagtilbud, skole og ungdomsuddannelser.

    Nationalt Videncenter for Læsning drives i samarbejde med landets seks professionshøjskoler.

    Adgang til Nationalt Videncenter for Læsning

  • Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder (NVOL)

    NVOL formidler nyeste viden om ordblindhed og andre læsevanskeligheder med et anvendelsesorienteret sigte. Videncenteret bidrager til at understøtte og udvikle god praksis for undervisning af børn, unge og voksne med ordblindhed og andre læsevanskeligheder på tværs af uddannelsesinstitutioner og dagtilbud. 

    NVOL er etableret som initiativ i aftalen om Ordblindepakke III, som blev indgået af regeringen og Folketingets partier i november 2021.

    Videncenteret er forankret i regi af Nationalt Videncenter for Læsning.

    Adgang til Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder (NVOL)

     

  • Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge

    Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge (NUBU) er professionshøjskolernes samlede forskningsforum inden for området udsatte børn og unge.

    I NUBU samarbejder forskere fra en lang række fag som blandt andet socialrådgiver, lærer, pædagog og sundhedsprofessioner.

    Adgang til Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge

  • Program for børn og unges hverdagsliv i skole, uddannelse og fritid (VIA)

    Forskningsprogrammet for børn og unges hverdagsliv i skole, uddannelse og fritid forsker i større børn og unges trivsel, socialisering og overgange i folkeskolen, SFO’er, klubber, ungdomsklubber. Derudover har de fokus på socialt arbejde og frivillige organisationer.

    Programmet er tilknyttet Forskningscenter for pædagogik og deltagelse, VIA University College.

    Adgang til Program for børn og unges hverdagsliv i skole, uddannelse og fritid

  • Program for børns trivsel (VIA)

    Forskningsprogrammet for børns trivsel har fokus på børns liv og trivsel i og på tværs af de kontekster, hvor børn lever deres liv. 

    Programmet er tilknyttet Forskningscenter for pædagogik og deltagelse, VIA University College.

    Adgang til Program for børns trivsel

  • Program for det gode liv - pædagogik, socialpædagogik og social innovation (VIA)

    Forskningsprogrammet for det gode liv arbejder med opdragelse, uddannelse og sociale indsatser som værdibårne praksisser. 

    Programmet er tilknyttet Forskningscenter for pædagogik og deltagelse, VIA University College.

    Adgang til Program for det gode liv

  • Program for krop, idræt og bevægelse (VIA)

    Forskningsprogrammet for krop, idræt og bevægelse forsker i bevægelse og bevægende kroppes betydning for pædagogiske processer i skoler og daginstitutioner – særligt i forbindelse med idrætsundervisning og bevægelsesaktiviteter.

    Programmet er tilknyttet Forskningscenter for pædagogik og deltagelse, VIA University College.

    Adgang til Program for krop, idræt og bevægelse

  • Program for læring og IT (VIA)

    Forskningsprogram for læring og IT arbejder primært inden for tre forskningsfelter: Digital teknologiforståelse, Undervisning, læring og digitale teknologier samt Design af online og hybride læringsmiljøer.

    Programmet er tilknyttet Forskningscenter for didaktik og pædagogik, VIA University College.

    Adgang til Program for læring og IT

  • Program for matematikdidaktik (VIA)

    Forskningsprogrammet for matematikdidaktik arbejder med matematikundervisning i folkeskolen og matematisk opmærksomhed i dagtilbud og børnehaveklassen. De har bl.a. fokus på matematikvanskeligheder, begynderundervisning, fleksibilitet/adaptivitet i matematik (regnestrategier) og feedback. 

    Programmet er tilknyttet Forskningscenter for didaktik og pædagogik, VIA University College.

    Adgang til Program for matematikdidaktik

  • Program for naturfagsdidaktik (VIA)

    Forskningsprogrammet for naturfagsdidaktik forsker i naturfagsdidaktik og udvikler viden til gavn for læreruddannelse, pædagoguddannelse, grundskole og dagtilbud. 

    Programmet er tilknyttet Forskningscenter for didaktik og pædagogik, VIA University College.

    Adgang til Program for naturfagsdidaktik

  • Program for outdoorpædagogik (VIA)

    Forskningsprogrammet for outdoorpædagogik arbejder med udvikling af udeskoler, naturbørnehaver- og daginstitutioner og læring i naturen bredt forstået. Derudover er der fokus på Bæredygtighedsperspektiv i udeaktiviteter og betydningen af naturaktiviteter for udsatte børn

    Programmet er tilknyttet Forskningscenter for didaktik og pædagogik, VIA University College.

    Adgang til Program for outdoorpædagogik

  • Program for sprog og literacy (VIA)

  • Program for æstetik og pædagogik (VIA)

    Forskningsprogrammet for æstetik og pædagogik forsker blandt andet i æstetik og pædagogik, relationen til begreber som kunst, kultur, viden og dannelse. Samt genstandsfelter som litteratur, sprog, musik og drama med tilknytning til det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner.

    Programmet er tilknyttet Forskningscenter for didaktik og pædagogik, VIA University College.

    Adgang til Program for æstetik og pædagogik

  • RE:MOVE

    RE:MOVE videndeler forskning om krop, idræt og bevægelse for børn og unge i daginstitution og skole.

    Bloggen er forankret i VIA UC’s forskningsprogram Krop, Idræt og Bevægelse.

    Adgang til RE:MOVE

  • Skolverket

    Skolverket er en central skole og førskole myndighed i Sverige, der blandt andet laver analyser og undersøgelser der understøtter udviklingen af skole og førskole. Skolverket sammenfatter resultater af svensk forskning
    på området og formidler dette.

    På Skolverkets forskningsside er det muligt at lave en emnesøgning efter forskningsartikler og -oversigter.

    Adgang til Skolverket

  • Skoven i skolen

    Skoven i skolen formidler praktiske ideer til faglig undervisning i natur og kultur og teoretisk viden om, hvorfor udeskole er vigtigt, her kan du finde forskningsbaseret viden om udeskolens teori og praksis. 

    Skoven i Skolen drives af fem danske nationalparker: Nationalpark Thy, Nationalpark Mols Bjerge, Nationalpark Kongernes Nordsjælland og Nationalpark Skjoldungernes Land. 

    Adgang til Skoven i skolen

  • Videncenter for digital teknologiforståelse

    Centret samler for første gang de danske fagmiljøer på tværs af universiteterne, professionshøjskoler, skoler og gymnasier og eleverne om at etablere en dansk tilgang og vidensgrundlag for en fælles faglighed i digital teknologiforståelse i grundskolen og på ungdomsuddannelserne.

    Videncenter for digital teknologiforståels er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Københavnsuniversitet, Københavns Professionshøjskole, VIA University College og Lærermidel.dk.

    Adgang til Videncenter for digital teknologiforståelse 

  • Videncenter for sang

    Videncenter for sang har til formål systematisk at indsamle, bearbejde og formidle viden med henblik på at fremme sangens udbredelse i Danmark og medvirke til at sikre kvalitet af den viden og de færdigheder, som kan fremme denne udvikling. Målgruppen er både forskere og praktikere.

    Centeret arbejder bl.a. med sangs effekt på social inklusion og sprogindlæring, men også intonation i et pigekor og drengestemmer i overgang.

    Videncenter for sang er etableret i 2015 og er tilknyttet Sangens Hus og har en lang række samarbejdspartnere.

    Adgang til Videncenter for sang

  • VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

    VIVE er en uafhængig statslig institution, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og den offentlige sektor.

    Centerets formål er at levere anvendelsesorienterede analyser og forskning i emner, som er relevante i forhold til velfærdssamfundets udvikling og udfordringer. Du kan finde analyser, forskning og udgivelser om f.eks. børn og unge, folkeskolen, hjemløse, anbragte børn, sundhed og ældre. ​

    VIVE hører under Økonomi- og Indenrigsministeriet.

    Adgang til VIVE