Fortrolige oplysninger er information, der ikke må deles med uvedkommende, fordi de vedrører enkeltpersoner, virksomheder eller interne forhold. Når du skriver opgave som studerende på en professionshøjskole, kan du møde data eller informationer, der kræver særlig omtanke og beskyttelse.
Når du indsamler empiri og behandler personoplysninger i dit projekt, skal du overholde GDPR. Det betyder blandt andet, at du skal sikre korrekt håndtering af data gennem fx anonymisering eller pseudonymisering og ved at indhente samtykke, hvor det er nødvendigt. Du må kun uploade dit projekt til Studenterprojekter, hvis disse regler er overholdt.
Er du i tvivl om, hvorvidt din opgave indeholder fortroligt indhold eller om du har overholdt GDPR, bør du altid spørge din underviser, vejleder eller tjekke institutionens retningslinjer.