Skal du udarbejde et review, kan du med fordel samarbejde med en bibliotekar, som har kompetencer til at definere søgestrategier, vælge præcise søgetermer og til at tilgå en bred række af databaser.
-
Litteratursøgning til systematiske reviews
Er du forsker ved VIA og skal publicere en review-artikel, kan du få hjælp til udførelse af litteratursøgningen.
I de forskellige reviewtyper er litteratursøgningen selve dataindsamlingen. Det er derfor vigtigt at begynde samarbejdet med VIA Bibliotek på et tidligt tidspunkt i projektet.
-
Litteratursøgning til fondsansøgninger
Er litteratursøgningen en del af projektansøgningen til fondsmidler skal ansøgningen også rumme midler til litteratursøgning.
-
Kontakt
Send en mail til en bibliotekar tilknyttet dit forskningsområde for hjælp til søgning.
Hvad kan VIA Bibliotek tilbyde?
- Gennemarbejdet og dokumenteret søgestrategi
- Gennemføring af systematisk litteratursøgning
- Levering af referencer i aftalt form (Covidence, Zotero, Mendeley)
- Publicering af fuldstændig søgedokumentation i Open Science Framework (med DOI og embargo om nødvendig)
- Forslag til metodetekst om søgestrategi til review
- Oversigt over søgte databaser og antal fund til brug for screeningsprocessen (f.eks. ved brug af PRISMA diagram)
-
Fagfællevurdering af søgningen m/PRESS
- VIA Bibliotek kan fagfællevurdere søgningerne internt efter PRESS - Peer Review of Electronic Search Strategies. Vurderingen ser blandt andet på, om søgningen tilfører nogle utilsigtede skævheder, om søgesyntaksen (boolske operatorer, parenteser, osv.) er korrekte, om søgebegreberne er for smalle eller for brede m.m.
- Efter fagfællevurderingen af søgningen og en evt. justering, kan vi udføre de endelige søgninger. Det er disse søgninger vi leverer søgehistorik på. Tidsforbruget afhænger af omfang og kompleksitet.
- VIA Bibliotek anbefaler at søgningen fagfællevurderes for at opnå høj kvalitet.
-
Hvorfor inddrage en bibliotekar?
Flere studier viser at kvaliteten af en systematisk oversigt bliver bedre, når en bibliotekar involveres i mere end at udføre selve søgningen. Kontaktbibliotekar kan evt. bidrage som medforfatter på publikationen.
Læs f.eks. Aamodt, M., Huurdeman, H. & Strømme, H. (2019). Librarian Co-Authored Systematic Reviews are Associated with Lower Risk of Bias Compared to Systematic Reviews with Acknowledgement of Librarians or No Participation by Librarians. Evidence based library and information practice, 14(4), 103-127. https://doi.org/10.18438/eblip29601
Søgeprocessen kræver samarbejde mellem bibliotekar og forsker
For at opnå det bedste resultat af processen, skal du bidrage:
-
Ved opstart
- Før vi begynder at søge, aftaler vi et møde, hvor forskningsprojektet og søgeopgaven bliver gennemgået. Vi spørger bl.a. om reviewet skal følge en standard (som PRISMA, Cochrane e.l.), om grå litteratur, medforfatterskab m.m.
- Søgeord, kilder/databaser og afgrænsninger præciseres
-
Undervejs
- Den indledende prøvesøgning afdækker, hvor meget der er skrevet om emnet, for at se om problemstillingen må udvides eller afgrænses. Dette er en mindre præcis søgning i få baser, kun for at få en oversigt.
- Justering af søgeord og afgrænsninger efter indledende søgning.
- Systematisk søgning kræver en kombination af viden om databaser, søgekompetencer og fagfaglig kompetence. Det er derfor vigtig med god kommunikation mellem opdragsgivers fagforståelse og en tydelig forståelse af, hvad de ønsker at undersøge undervejs for den, som udfører søgningerne.
- Vurdering af resultater undervejs
-
Efter søgningen
- Forskergruppen forestår screening af artikler fundet gennem den systematiske søgning. Her kan bibliotekaren hjælpe med brug af software til screeningsarbejde f.eks. i Covidence.
- Forskergruppen forestår skrivning af litteratur reviewet. Bibliotekaren kan hjælpe med skrivning af metodeafsnit ift. søgestrategien.