Support til systematisk litteratursøgning/reviews

Skal du udarbejde et review, kan du med fordel samarbejde med en bibliotekar, som har kompetencer til at definere søgestrategier, vælge præcise søgetermer og til at tilgå en række af databaser.

Bibliotekaren kan hjælpe i alle faser af reviewprocessen f.eks. vejlede om planlægning, design, og evaluering af søgestrategien og dermed sikre, at alle vinkler af forskningsspørgsmålet afdækkes. Bibliotekaren kan også hjælpe med at udføre søgningerne, med dokumentation af søgningerne, og med udarbejdelse af den del af metodeafsnittet, der vedrører litteratursøgningen.

Forskning viser, at inddragelse af bibliotekar korrelerer med signifikant højere kvalitet i afrapporteringen af søgninger (Kilde: Rethlefsen ML, Farrell AM, Osterhaus Trzasko LC, Brigham TJ. Librarian co-authors correlated with higher quality reported search strategies in general internal medicine systematic reviews. Journal of Clinical Epidemiology. 2015;68(6):617–26.).